Vi har skrevet Bål Almanak til dig der er nysgerrig på hvordan man laver sit første bål og til dig der er vant til at lave bål i naturen. I denne bog er der plads til alle der søger inspiration til større forbindelse med naturen.
Vi kan se at der er en tendens i samfundet. Flere mennesker søge på landet, for at genfinde ægte og oprindelige livsværdier. Det handler for mange om at genfinde balancen i livet, at finde tilbage til mad med næring og afprøve nye måder at leve på – også med bål.
Kim smeder alt til bål, og har mange ideer til hvordan man kan lave hverdagsmad på bål, og hvordan man kan bruge bålet som afsæt for både oplevelse og madlavning.
Kristine brænder for udvikling af mennesker og vil gerne inspirere andre til at bruge naturen som spisekammer – både den nære natur i haven og vindueskarmen, og den vilde natur.
Sammen har vi skabt BÅL ALMANAK. I bogen følger du vores liv på landet, eksperimenter ved bålstedet og i køkkenhaven. Vi stiller skarpt på verden omkring os, og inviterer dig til at tage stilling til hvad du vil med din blussende flamme i livet.